Goddag-optegnelser

Vil komme med små jævne mellemrum

24. 8. 2013

Hvordan opdager eller genvinder man sit skabende selv efter en nedtur i mørket, for mit vedkommende, fordi mit hjerte begyndte at skabe sig og enten gik uregelmæssigt eller med en ekspresfart på 150 slag i minuttet? Det er heldigvis overstået, de er dygtige på Skejby, og det har fået latteren tilbage, men ikke gjort alting lyst. Der er noget, der blokerer en, ja sagtens os alle, neuroser, ind imellem lede ved os selv og – ikke mindst – vore omgivelser, vi lever unægtelig ikke i paradis på jord. Det har vi selvsagt aldrig gjort, men vi er i vor moderne civilisation røget længere ned imod det, der skulle være Mefistos område, end godt er.

Hvad så stille op, hvis man gerne vil bidrage til, at vore værdier fra kulturens tid, frihed, solidaritet og kærlighed, igen skal tage kampen op med den økonomiske enevælde ovenfra, der har frembragt neuroserne? Den har henvist disse kerneværdier til en dybfryser. Så vi er blevet så stive og lattervækkende, at vi ligner en mellemting mellem Kviums skulende gnomer og Jørgen Leths perfekte stakato-menneske. Han siger: Jeg kan tage et fint slips på, jeg kan gå, men han undlader i sin uvidenhed at sige: jeg kan – ikke lade være at gå i stå. Og hvem kan?

Man kunne jo så gå – ind i politik f. eks., der ville være en stor chance for succes i Dansk Folkeparti, men succes med hvad? Hvad kan nogen politiker gøre for at modvirke den længe igangsatte afvikling af staten som garanti for en velfærd, der sikrer også de små? Jeg er for resten også blevet for gammel til at gå den vej, og jeg har altid syntes, at der var for lavt til loftet i alle partier. Jeg har længe fået dårlige nerver bare ved synet i tv af Helle Thorning-Schmidt og væbner Corydon. De stiller en selvoptaget føren-sig-frem magtbrunst til skue. Ja, er der andet end spejlets pauvre skuespil tilbage i dem? De udstråler i hvert fald en overlegen cand.polit. elitisme, ikke at tale om en mangel på al ånd, og de fører en alt for tydelig folkeforagtende politik. Befolkningen, den skal bare lystre.

Tænk, at Socialdemokratiet, som jeg tidligere i mange år stemte på, er sunket så dybt. Folketinget besidder kun få politikere med en vis karisma, det vil sige med et ægte sindelag og dybtfølte bud på, i hvilket retning landet skal gå, så befolkningen kunne trives bedre, og den fik forbilleder, som var værd at spille op imod og leve op til. Så ville det afdøde begreb ånd måske tilmed kunne genopstå i det danske sprog. I det knyttes de eneste versioner i dagens renskurede samfund til dårlig ånde og til stik næsen ind og hold vejret, for i partierne hersker ovenfra kæft og trit uden retning.

Man bliver ærgerlig, rasende, ked af det, for den stigende kløft mellem en selvisk elite og en forladt befolkning avler ikke ægte folkestyre og kultur med dybde, med overfladecivilisation med pøbel foroven og forneden. Man bliver helt træt. Så ikke mere for i dag. Slet ikke tv.