Ti bud for kunstiagttagelsen

Bragt i min guide, På sporet af Michelangelo, 1994 s. 160

  1. Et kunstværk vil ikke anskues for sin skønhed, men for sit budskab. Kunstværket giver derfor ikke udtryk for din mening, men for kunstnerens stræben opad.
  2. At se uden at tolke svarer til at føle uden at tænke. Det er tidsspilde. Du glemmer, hvad du har set. Og kunstværket bliver højest en flygtig oplivelse, ikke en varig oplevelse. At se uden at bruge hovedet er at glo.
  3. Mistro din umiddelbare tolkning. Den vil i reglen kun sige noget om det bekendte i dig selv, ikke om det i kunstværket, der er fremmed for dig. Dit jeg skygger for det sande og universelle i værket. Ironisk distance til dig selv, menneskekundskab, verdensforståelse og viden om kunstværkets tid hjælper til at tolke sandt.
  4. Søg ikke ideologien i kunstværket. Så finder du kun det forstenede i dig selv. Værket udtrykker altid en urolig søgen, fordi kunstnerens længsel efter sandhed bestræber sig for at vinde over hans ideologi. Kunstneren fornemmer i reglen det tragiske i, at det ikke lade sig gøre at forene Det smukke, Det sande og Det gode, hvad mange ideologier ellers påstår.
  5. Spurt aldrig hen over alle værker på en udstilling. At fordybe sig i et enkelt værk er en kærlighedsgerning. Som din elskede kræver omsorg og tid, hvis du vil kende hende, vil fordybelse i et kunstværk gøre dit univers mere menneskeligt. Se derfor længe. Glem dig selv. Og bliv til. Du kan kun elske det, der er anderledes end dig selv. Kun det får dig til at gro.
  6. Et kunstværk er en handling. Det sprænger under sin tilblivelse kunstnerens grænser. Du har kun fattet noget i værket, hvis det inspirerer dig til selv at handle ud over selviskheden, ondskaben og hensigten hellige midlet. Kunstværket skildrer den evige, ofte fortvivlede kamp for friheden, for kærlighedens vækst og for overvindelsen af døden. Det appellerer til, at du ikke ender som levende død, fordi du selv opgiver kampen.
  7. Får du kun følelser over for et kunstværk, er du ikke trængt ind i det. Får du kun tanker, har det efterladt dig kold. Det kan skyldes din svigtende modtagelighed, men kan også skyldes kunstværket. Kun den kunstner, der kæmpende prøver at forene den modsætning mellem følelse og fornuft, sanselighed og ide, umiddelbarhed og middelbarhed, dyr og Gud, Dionysos og Apollon, tjener livet og din vækst som menneske.
  8. Lever du alt for veltilpasset, kan du godt opgive at se på kunst. Så ligger du under for skønhed uden gru, dvs. kitsch. Kunstværket tager ensidigt og lidenskabeligt for de svage mod pengenes og de mægtiges undertrykkelse. Foran kunstværket må du foruroliges over din tendens til bare at være tilskuer til livets uretfærdighed. Kunstværket viser nemlig, hvordan mennesker i nød søger tilflugt fra den profitdominerende dimension af livet for at få deres subjektivitet og inderlighed tilbage.
  9. Tolk altid indholdet ud fra den æstetiske form. Kunstværket er ikke autentisk i kraft af sit indhold, sin ´naturalisme´ eller ´korrekte gengivelse´ af virkeligheden, heller ikke i kraft af sin ´rene´ form, men ved at indholdet er blevet form. I denne form vokser kunstværket ud over kunstnerens egen sociale og historiske virkelighed for at skabe en oprørsk og livsnær modvirkelighed, som kan opmuntre beskueren til alle tider.
  10. At se på kunst er ofte det moderne, ensomme menneskes surrogat for livet, mens det endnu i renæssancens fællesskab stod som et medrivende indblik i livet. Det skyldes ikke det moderne progressive maleris ´dekadence´. Det skyldes, at man i ensomheden ikke kan tænke klart. Du har kun fattet dybden i kunstværket, renæssancens eller modernismens, hvis du over for det befriet opdager: Jeg er ikke alene. Altså er jeg.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>