Sorgens Scene udkommer

Sorgens Scene

Leo Tandrup: Sorgens scene.
Brok over åndsformørkelsen – og brokker til en ny kultur
Rigt illustreret af Gitte Tandrup
250 sider. 188 kr. plus porto. Forlaget LAND, Silkeborg.

Bogen udkommer fredag 4. oktober og kan bestilles på e-mail: gltandrup@gmail.com

Jeg arbejdede i ti år med bogværket Det oprejste menneske I-III. Det udkom 2012 og handlede om Vestens menneske i kulturer og civilisationer, dvs. i eksistentielle op- og nedture, helt fra huleboerne til i dag, set i lys af kunsten. Værket fik stor ros. Jfr. siden om værket herunder..

Bogen her er skabt samtidig med og efter dette værk. I det søgte jeg at skabe noget, der nærmede sig en universel helhed ud fra kunstværker og andre kilder, som sammen skulle skabe en rummelig og nogenlunde intakt traditions hus.

Det er imidlertid blevet sværere og sværere de sidste to årtier med den galopperende, på en gang ensrettende og socialt splittende globalisering at genskabe den helhed, inden for hvis grænser og normer den mening med livet ligger gemt, som ingen mennesker kan undvære. Hvor svært det er blevet at finde den, for kunstneren og for os alle, skulle bogen her gerne vise. 

Kunsten spiller en stor rolle, fordi den siden de arkaiske grækere ofte har været den vigtigste forkæmper for en mere menneskelig, ligetil og fri mentalitet, der altid har døjet med at trænge igennem i samfundene. Disse lukker sig hellere til i et enkelt glip med øjenlågene, end de hilser solen godmorgen, ikke mindst i vor moderne vestlige civilisation. For den har forbruget som vort livs afgørende grundlag og fremmer kun cementeringen af overfladen i os. Værdien penge i alliance med magten ovenfra har fået vore gyldne værdier, friheden, solidariteten, kærligheden, til at synke til bunds. Begræder vi det oprigtigt, ser vi vor jord som en halshugget sols og en sorgens scene.

Det har gjort det ulige nemmere at brokke sig over den nuværende platte mentalitet end at levere brokker, endsige mursten, til en ny kulturs bygning. Jeg har derfor her nøjedes med at formulere en række sentenser eller kortere brudstykker, der forhåbentlig kan sætte læseren i gang med at overveje sit eget syn på nutid, fortid – og fremtid. Bogen henvender sig til de kvinder og mænd, som især ud fra deres erfaringer med arbejde og liv og deres optagethed af kunsten gerne vil have det usikre lys i sig til at flamme op i en mere sammenhængende forståelse af verden til gavn for vor nødstedte menneskeslægt.

Det kræver, at vi inspirerer hinanden og inspireres af traditionen. Ordene fra de døde har tunger af ild, der brænder sig stærkere ind end de levendes. At tænke i helhed er at bygge hus med lånte sten, og de skal komme fra egne i verden og rækkes os af mennesker, der ikke bare dyrker intellektet og kalkulationen, men også omfavner hinanden. Hvor svært det er at gøre det, kan illustreres af et tidstypisk udsagn: ”Jeg kan godt lide kærester og venner, der kommer og forsvinder igen. Tyktflydende bånd, det er ikke mig”.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>