Kunstens kald – Overvindelsen af kunsten som fravær

23. april udkommer en bog, Kunstens kald, der er dediceret til 47 kunstnere. De har alle med værker støttet trykningen af et stort kommende, nu afsluttet værk, Det oprejste menneske I-III, der handler om kunsten i eksistentielt og socialt perspektiv fra huleboerne til vor tid. ´
   Det er kunstnere, jeg har fået et forhold til de senere år i samtaler og anmeldelser af deres kunst, især i Kunstavisen. 47  af de donerede værker er kritisk vurderet i bogen, der iøvrigt handler om, hvordan moderne kunst kan bidrage til, at menneskeslægten ikke bare overlever med stigende vold, som i dag, men når et højere mentalt niveau.
   Vestens overfladecivilisation skulle nødigt bidrage yderligere til at skabe en beskidt, udpint og forødt klode, der svarer til vor egen nuværende mentalitet som selvtilstrækkelige individualister. Kunsten skal gøre nytte, politisk, socialt, mentalt. Derfor bør den handle om venskab og svig, kærlighed og død, frihed og undertrykkelse, magten og dens misbrug. Alt andet er omsvøb og skæbnesvangert tidsspilde.
   Det gælder om, at kunsten eksplosivt banker hul i vore kroppes følelseskulde, så vor tabte sjæl finder ind igen. Kun så undgår vi, at den nære fremtid  bliver menneskeslægtens mentale Endzeit. Det gælder om, at vi genskaber en mening og bygger en trappe op til en ny kultur, til erstatning for den tidligere vestlige kultur. Den  gik fra romansk tid over renæssancen til oplysningstiden. Og den gik under i et pengemareridt i 1800-tallet, hvis rige borgere udvandede vore hovedværdier, friheden, ligheden og kærligheden, så vi alle nu står mere elller mindre rådvilde over for, hvad der skaber et meningsfyldt liv.
    Blandt de 47 kunstnere, hvis værker diskuteres, er bl.a. Lars Nørgaard, Bjørn Nørgaard, Anders Kirkegaard, Gunleif Grube, Bentemarie Kjeldbæk, Lis Zwick, Jens Galschiøt, Erik Clausen, Carsten Frank, Claus Bojesen, Lars og Kurt Rasmussen, Per Kramer, Bent Riis, Anker Eli. 

Et af de krav, der stilles til kunstneren, lyder:
    Skab med mistillidens neurose i dig. Du kan ikke undgå det, for tilliden ligger ikke i luften mere. Men skab ikke for at værne om neurosen, for så skaber du dig. Skab for at komme den til livs. Èn verden er den største og eneste, din egen, men kun hvis du satser på at blive ét med hele verden og forvandle den ved at lade en brise af tillid og håb ramme den tågede mistillid i dit værk. Ellers ender du i subjektivitetens ensomhed og med en nedgørende og sarkastisk foragt for alt og alle i en mørk guddommeliggørelse af dig selv, og du vil synes, at det vigtigste af alt, ja, det eneste vigtige, er din egen originalitet og anseelse. Det er set lidt for ofte i moderne kunst.

Bogen, der er på 100 sider, illustreret med de 47 kunstværker, udgives på forlaget linje k, koster 176 kr og kan bestilles på e-mail gltandrup@gmail.com