Tidens Glistrup og Spies-uvirkelighed

Goddag-optegnelser 27. august 2013

Christoffer Boes uden tvivl spændende film om Glistrup og Spies er på trapperne. Jeg glæder mg til at se den.Men ud fra den allerede store debat om den spørger man sig, i hvor høj grad den drejer den sig om de to mænd? Har de haft så meget forbindelse, at det kan bære en regulær dialog mellem dem? Kort sagt: handler filmen overhovedet om de to, ikke bare om illusioner? Er for meget ikke en blot og bar uhistorisk konstruktion fra Boes side?. Lægger han ikke for meget af sig selv ind i den?

Boe synes at have glemt, at det eneste tilladelige, når man skildrer historiske personer, er at digte ikke imod kilderne, men med kilderne eller dog over dem, hvis de tier, så det, de to siger og gør i filmen, psykologisk kunne være sket. Det gjorde dansk historieforsknings førstemand Kr. Erslev opmærksom på allerede i 1911. Det gælder stadig. Ved man ikke meget om personen, som om kong Dan eller kong Magnus i middelalderen, står forfatteren og instruktøren friere i tolkningen, men er personerne så veldokumenterede som Glistrup og Spies, har man en forpligtelse til ikke at lave røverhistorier.

Beskuerne flest har et godt forhåndsindtryk af de to mænd, og de vil gerne mere ind på livet af dem. De er ikke interesserede i mere eller mindre opfundne gøglebilleder. Den sande historiske virkelighed er meget mere fascinerende end den opdigtede, der tilmed er direkte skadelig i dag. Den skildrede virkelighed skal være sand, og det bliver den ikke ved ind imellem at tordne op imod den. Så bliver beskuerne usikre, og en ubevidst skuffelse siver ind i dem trods al filmisk fascination.

Det er derfor en farlig vej og og en alt for udbredt praksis, Boe her synes at dyrke. Allerede i 1970-erne skrev Elias Carnetti, at den samlede menneskehed pludselig uden at mærke havde forladt virkeligheden. Og kort efter lød det fra Jean Baudrillard: “Maximum i intensitet ligger bag os, minimum af lidenskab og intellektuel inspiration ligger foran os”. Og uvirkeligheden har bredt sig siden. Det har gjort det svært for folk selv at handle, endsige handle frit. Man ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre. Man ved ikke, hvad der er sandt og falsk, hvad godt og skidt, hvad skønt og grimt. Så derfor har de fleste opgivet at vurdere deres liv ud fra de præmisser. Det betyder, at de ikke mere lever og handler ud fra dem.

De har kun Bilka-handlefriheden tilbage. De har kapituleret til uvirkeligheden. De har ikke mere noget eksistentielt forhold til sig selv og dem, som de lever sammen med.. De kender ikke sig selv og omgivelserne mere. De har mistet deres skæbne og er blevet ofre for tilfældigheden. Da der endnu var kultur til, som i gotikken, sagde man, at den slags mennesker var levende døde. Da kunne man vurderede det, for da stod det som idealet at leve i respekt for idealet. Og det gik ud på at finde en sammenhæng mellem det Sande, det Gode og det Smukke, dér hvor man havde sin færden. For kun så blev livet virkeligt. Kun så kunne man få  livet til at blomstre omkring sig, fordi man selv blomstrede..

Er alt håb så ude i dag? Skal vi bare lade stå til, sidde og afmægtigt flæbende vride hænder i en underkastelse under den dominerende blot tekniske og økonomiske globaliserings tidsånd. Det er vigtigt at forstå, at den tidsånd er uden ånd. Ånd er ret beset i vor tradition helligånd, og den kræver af os, at vi bryder ind i vort eget og i hinandens liv og højner det. Kun så får det Gode, det Sande og det Smukke en chance. Globaliseringen er ganske vist uundgåelig, men vi har, hvis vi vil og forstår det, muligheden for at give den, hvad den savner i dag: et medmenneskeligt ansigt. Det kræver, at vi igen begynder at iagttage og deltage i virkeligheden i en bekæmpelse af den dominerende uvirkelighed. Kun så bliver vi igen skabende mennesker, der kan stille krav til os selv og ikke bare sidder glanende med hø i hovederne, mens vi i ligegyldighed  trækker på skulderen: “Udviklingen med den fremadbuldrende økonomiske vækst og de enkelte staters nedtur i ingenting er determineret. Vi må se, hvordan det går. Det skal jo også nok gå. På en eller anden måde”. Altså snik-snak, snik-snak, alt imens høet drysser ud, og knoppen oven på kroppen i tomhed svinder ind til et punktum. Punktum færdig. Færdig med os og med virkelighedens fascinerende og foruroligende verden..

Så i det lys er der grund til at sige: Kære Christoffer Boe. Du kan lave fremragende film. Men du må altså vide, at hvis du ligger under for uvirkeligheden i din egen fantasi, sker det på det sande livs bekostning. At gøre det kræver kun det minimum af lidenskab og intellektuel inspiration, som Baudrillard talte om. I så fald lægger du ved tik den uvirkelige:tidsånds fortsatte overherredømme. For du skal også vide, at der langt nede i mennesket, selv i de mest nihilistiske tider, ligger en lede på spring, der ikke kan få afsæt, hvis sindet forbliver uforløst i uvirkelighedens herredømme. Sindet vil så gerne hjælpes fri, så leden bliver bevidst og dermed ulidelig. For bevidstheden om leden får sindet til at begynder at lede – efter et liv hinsides uvirkeligheden, hvor vi atter dukker frem som levende handlende mennesker og ikke bare brægende som får i rad og række vralter lige ind i intetheden. Det kan du bidrage til, hvis du holder dig til virkeligheden og ikke ind imellem digter imod den. Bare lidt uvirkelighed er ødelæggende. For den vil beskuernes sind i en uvirkelig tid holde sig til, så de desto lettere siger fra over for besværlige i at vågne op og medvirke til det, der bør være alt liv og al kunsts formål, som jeg tror det er dit: at pirke til den slumrende handlekraft i det moderne menneske.

Men måske har jeg, som jeg håber, ramt ved siden af, det risikerer man, hvis man udtaler sig på baggrund af sekundære kilder. Læs iøvrigt Niels Lillelunds perspektivrige artikel, Spies & Glistrup, i Jyllands-Posten søndag den 25. august.   .  .

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>