Historieløshedens middelalderfestival

Goddag-optegnelse 31. august 2013

Horsens Folkeblad bad om en mening, som avisen hver lørdag bringer fra forskellige horsensianere. Den kom til at handle om de rundt om populære middelalderfestivaller, hvoraf én netop i disse dage foregår på Slottet i Horsens:

Vi lever uden anelse om vor fortid, tilsyneladende i bedste velgående. Men måske der er et savn. Vi vil i hvert fald gerne vide, hvad der skete i middelalderen: Hvad vi drak, hvordan vi gik klædt, hvad vi handlede med, se på belejringer af en by, høre tidens musik. Måske det er alt nok. Det er da også, hvad vi kan få et overfladisk indtryk af på middelalderfestivalen.

Det bliver vi bare ikke mindre historieløse af. Vi lever i en overfladecivilisation, hvor vi som selvoptagne individualister savner selvværd og selverkendelse. Vi har umådelig svært ved at finde ud, hvordan vi i hjemmet skal leve sammen uden alt for mange dæmoner, og må så ty til et ulideligt minut-demokrati: hvis jeg gør det, skal du gøre det. Ellers må vi skilles. Og skilt bliver vi så.

Samtidig bilder vi os ind, at vi aldrig har levet så godt sammen i historien. Men hvad ved vi om det, når vi ikke kan sammenligne os med vore forfædre og intet lære af dem, fordi vi ikke kender deres mentalitet. Den fordamper i festivalens næsten blotte dyrkelse af ydre ting, tøj og smykker, utallige handelsboder. For hvad det gælder om, er at tjene penge og drikke mjød og æde svin på spyd, kort sagt få en på opleveren, som ikke får gnist af indflydelse på, hvordan vi lever nu. Hvad er så vigtigt som forbruget? Lære af dem i middelalderen? Lære hvad? At bygge en borg, som vi ingen brug har for?

Middelalderen var lang. I den mørke del til ca. 1000 blev folk undertrykte af fyrsten, feudaladelen og en fordømmende Gud og gejstlighed ovenfra, så vold, meningsforladthed og nihilisme bredte sig. Det var i den periode, islam opstod, og mentaliteten fra den tid ligner vores i dag. Men i den lyse del, fra og med romansk tid og gotikken, opstod en livlig handel. Borgerne gjorde oprør mod undertrykkerne og fik efterhånden selv stor magt. Det førte til, at friheden og solidariteten voksede i befolkningerne, og at den store kærlighed mellem menneskene opstod i historien. Imens ændrede Gud sig fra at være en undertrykkende Gud ovenover os til at komme ned på jorden. Her blev han i Jesu skikkelse en med os medlidende, opmuntrende og uundværlig skikkelse med sit budskab: elsk din kone og din næste som dig selv. Ja, elsk din fjende. Gjorde man det, og mange gjorde ihærdige forsøg, fik ens liv dybde. Ellers endte man som et levende lig, uden selvværd.

Det var måske, hvad festivalen burde have som hovedærinde: at trænge ind i den mentalitet fra en tid, hvor mennesket, symboliseret ved den gotiske domkirke, søgte at højne sig, så det kom til at leve efter det guddommelige i sig selv frem for efter det dæmoniske.

Men hvem tænker på det i dag? Det er nok at lege middelalder, som børn i en børnehave. Måske vi skulle spørge os selv: ”Hjerte, hvad vil du mere? Vil du bare gå og gå, uden du opdager det, til du går i stå?”

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>